Fuld hus på Mississippi
Fredag den 5. august havde Mississippi fernisering kl. 16.00-18.00 på kunstudstillingen med den dansk-svenske kunstgruppe ”Variablerne”, der består af 12 kunstnere. Udstillingen kører frem til søndag den 4. september. I hele udstillingsperioden er der åben fredag, lørdag og søndag kl. 13.30-17.00.
Ferniseringen var rigtig godt besøgt og der var tæt på fuld hus oplyser Bruno Nordensgaard fra Mississippi. Der var 10 af de 12 udstillende kunstnere repræsenteret på ferniseringen, så der blev diskuteret kunst på kryds og tværs.
VARIABLERNE er en kunstnergruppe, som er sammensat ud fra ønsket om at sætte fokus på kunstens mangfoldighed.
De ønsker at udforske kunstens muligheder til gensidig inspiration i gruppen og udadtil i form af fælles udstillingsaktiviteter. Gruppens medlemmer arbejder såvel figurativt som nonfigurativt og har deltaget i censurerede såvel som u-censurerede udstillinger fra Sverige i nord til Frankrig, Italien og Spanien i syd.
Se flere billeder her...