|
Aktiv dødshjælp –
debatemne på Mississippi
Der kører en debat for eller imod aktiv dødshjælp lige nu. En debat der blusser op med jævne mellemrum. Derfor inviterer Mississippi til debat om emnet tirsdag den 14. nov. kl.19.00. Til at sætte debatten i gang har vi engageret forhenværende læge Svend Lings, fra Fyn.
Den seneste tid har Svend Lings været meget i medierne. Han er medlem af et forum, der kalder sig aktive læger, der går ind for aktiv dødshjælp. På deres hjemmeside - http://www.aktive-laeger.dk/ - kan man læse, hvad de mener aktiv dødshjælp står for:
Hvad er aktiv dødshjælp?
Aktiv dødshjælp betyder en håndsrækning til alvorligt lidende mennesker, der ønsker at dø. De fleste steder i verden foregår det ved, at der udleveres recept på et sovemiddel, som man selv skal indtage, såkaldt ”assisteret selvmord”. I Holland, Belgien og Luxembourg gives indsprøjtninger.
De vigtigste argumenter er medfølelse og hensynet til et menneskes selvbestemmelsesret (autonomi).
Kom og tag del i debatten eller kom for at høre, hvad andre har af meninger om emnet. Der kan købes billetter ved indgangen, i Mississippis åbningstid eller bestilles på hjemmesiden www.mississippi.dk.
Hvidbjerg Bank er sponsor for arrangementet.