Mississippi klar til næste censurerede kunstudstilling
26-01-2021 11:00

Mississippi klar til næste
censurerede kunstudstilling

Så meldes der klar fra Mississippi til at modtage tilmelding til deres 6. censurerede kunstudstilling, der vises fra 15. maj til 13. juni.

Tilmeldingen starter allerede fra 1. februar og censureringen vil foregå i weekenden 8. og 9. maj.

I år vil Mississippi starte op med udleje af kunstnerbolig med atelier og det markeres med, at der vil være tre præmier i spil ved den censurerede kunstudstilling. Der vil være tre præmier, der uddeles fra censorerne. 1. præmie bliver en uges ophold i kunstnerbolig. 2. og 3. præmie bliver en weekend i kunstboligen.

De tre censorer i år er:

Külli Suitso, billedkunstner og underviser ved Aarhus Kunstakademi.

Birthe Reinau, billedkunstner og underviser ved Aarhus Kunstakademi

Vinni Frederiksen, Keramiker og underviser på Århus Kunstakademi.


Der vil blive mulighed for at fremsende eller indlevere kunstværkerne i fysisk form eller elektronisk. Sidste frist for tilmelding vil være 4. maj.

Ferniseringen vil blive lørdag den 15. maj kl. 14.00. Corona situationen på datoen, vil afgøre hvordan ferniseringen vil foregå, men vi håber selvfølgelig på det bedste, siger formanden for Mississippi, Bruno Nordensgaard.

Læs mere her