Kunsten strømmer til Mississippi
14-05-2021 11:00
Her ser man et udpluk af de mange værker, der var indkommet.

 

Kunsten strømmer til Mississippi

Søndag den 16. maj får publikum lejlighed til at komme til Mississippis censurerede kunstudstilling, der i år har haft stor tilmelding.

Igen i år har Mississippi inviteret kunstnere fra hele landet til at deltage i den årlige censurerede udstilling.

Der vil lørdag den 15. maj være en lukket fernisering for de deltagende kunstnere. På grund af covid19 vil kunstnerne blive lukket ind i hold over hele dagen. Kunstudstillingen bliver lukket op for publikum søndag den 16. maj kl. 13.30. Der vil kun blive adgang for op til 25 personer ad gangen. Udstillingen kan ses frem til søndag den 13. juni. Der er åben for udstillingen hver torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 13.30-17.00, samt alle helligdage.

Rigtig mange kunstnere havde indsendt kunst til censurering i sidste weekend på Mississippi.  Tilslutningen i år har været rigtig stort. Censureringen foregik lørdag 8. maj og søndag 9. maj.
Geografisk er der kommet kunst fra hele landet.

Der er indsendt kunst i følgende kategorier: maleri, tegning, grafik, foto, keramik, skulptur og blandform. Så det bliver spændende at se hvor mange af kunstværkerne, der kommer igennem censorkomiteens nåleøje.

Der var indsendt omkring 500 kunstværker af 102 kunstnere, så det var et spændende arbejde, censorkomiteen udførte i weekenden. Der blev ført mange diskussioner, før man blev enige om hvilke kunstværker, der skulle udstilles.

Censorkomiteen bestod af:

Külli Suitso, billedkunstner og underviser på Aarhus Kunstakademi.

Vivi Frederiksen, keramiker og underviser på Aarhus Kunstakademi.

Birthe Reinau, billedkunstner og underviser på Aarhus Kunstakademi.

Der var i år fremsendt 495 værker af 102 kunstnere. Heraf blev 91 værker udvalgt. Disse værker var indsendt af 56 kunstnere. Censorerne udtrykte stor tilfredshed med kvaliteten af de indsendte værker.

Der blev udpeget to kunstnere af censorerne, til at modtage en 1. og 2. præmie. Navnene på de to kunstnere vil først blive afsløret lørdag den 15. maj. 3.præmien vil blive afgjort ved en publikumsafstemning under udstillingen, der løber frem til den 13. juni.

 

Fremvisning af kunstværk til bedømmelse